The Ultimate Driving Experience

Jeg har længe drømt om at have en Porsche. I forrige uge fandt jeg ud af hvorfor. På min fødselsdag i juni måned var Signe og jeg til racerløb på Sturup Raceway. Her vandt Signe et gavekort til The Ultimate Driving Experience – et køreteknisk kursus i Porsche. Jeg blev nødt til at købte en billet, så jeg også kunne være med og i torsdags i forrige uge gik det så løs.

Vi blev udstyret med hver vores helt nye Porsche Cayman S og efter lidt instruktion fra racerkøreren Jens Edman, blev vi så sluppet løs på den 1,5 km. lange bane.

Det var en super-oplevelse at få lov at køre sådan en bil på en bane, hvor man bare kan give den fuld gas. Vi fik god instruktion under vejs og blev bedre og bedre. Titlen 'The Ultimate Driving Experience' er bestemt ikke helt ved siden af.

Dagen sluttede med en high speed tur på passagersædet i en Porsche GT 3, hvor vi opdagede, at der stadig var meget at lære.

På billedet kan man at en Porsche klæder Signe ret godt...